Hovedside: Help centre
En turneringskarantæne (tournament ban på engelsk) forhindrer en spiller i at spille i officielle eller officielt støttede turneringer. Det begrænser også, i hvilken grad spilleren kan være medhjælper, eller på anden måde yde støtte, til sådanne turneringer.
Turneringskarantæner bliver meget sjældent udstedt alene, men som regel får næsten alle spillere, som kommer tilbage efter en almindelig anmodning for ophævelse af en kontobegrænsing, en turneringskarantæne, som er mindst et år langt.
Grundet de høje satser, der findes i turneringer, bliver turneringskarantæner taget meget seriøst, og bliver ikke behandlet med samme grad af mildhed som kontobegrænsninger.
Enhver grov overtrædelse af fællesskabsreglerne, der finder sted i en officielt understøttet turnering, fører sandsynligvis til en turneringskarantæne, selvom overtrædelsen normalt ville have medført en mildere straf udenfor det kompetitive miljø.
Et konkret eksempel på upassende opførsel ville være at tegne diskriminerende symboler/ord (som hagekors) med musepilsrøg i livestreamede kampe.
Alle brugere, som kommer tilbage til spillet på de almindelige betingelser efter en begrænsning, får også en karantæne fra turneringer for en bestemt periode af mindst 1 år, som kan forlænges i kontostøtteholdets skøn.
Ethvert brug af eksterne programmer eller andre værktøjer til at snyde eller få en uretfærdig fordel i forhold til andre deltagere i en officielt støttet turnering vil medføre en tidsubestemt turneringskarantæne. I nogle situationer kan særligt grove tilfælde af misbrug udløse en sådan straf i kontostøtteholdets skøn.
Dette inkluderer situationer som:
Du må fortsætte med at spille i fællesskabsorganiserede turneringer, som ikke anmoder om officiel støtte eller screening, i skønnet af disse turneringers arrangører.
Du må blive ved med at hjælpe til i officielt understøttede turneringer ved at streame, kommentere og designe grafikken i arrangørens skøn. Hvis du vil hjælpe med andre opgaver, SKAL arrangøren af turneringen, som du vil hjælpe med, anmode om en undtagelse i deres oprindelige anmodning om officiel støtte. Kontostøtteholdet kan godkende dette alt efter grovheden og grunden af overtrædelsen og din historik.
Oplysninger om, hvorvidt du er i turneringskarantæne, kan videregives til turneringsarrangører efter anmodning, uafhængigt af, om de modtager officiel støtte eller ej.
| Grunden til turneringskarantænen | Varighed | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Overtrædelse af fællesskabsreglerne i en turnering | 1 måned eller mere | Kan være længere i kontostøtteholdets skøn |
| Respektløshed overfor medhjælpere eller spild af tid | 1 måned eller mere | |
| Medvirken til en anden spillers multiaccounting eller snyd i en turnering | 6 måneder eller mere | |
| Uacceptabelt opførsel fra en spiller i en officielt støttet turnering | 1-2 år | |
| Tilbagevenden på almindelige betingelser | 1-2 år | Kan være længere i kontostøtteholdets skøn |
| Multiaccounting eller kontodeling i en officielt støttet turnering | Ubestemt | Vil også medføre en begrænsning |
| Brug af eksterne værktøjer eller andet snyd i en officielt støttet turnering | Ubestemt | Vil også medføre en begrænsning |
| Brug af private/fortrolige turneringsrelaterede informationer til at opnå eller give nogen en uretfærdig fordel | Ubestemt | Kan også medføre en begrænsning |
| Grov krænkelse eller forfølgelse af turneringsarrangører/-deltagere | Ubestemt | Kan også medføre en begrænsning |
En bruger bliver underlagt arrangørtilsyn (hosting probation på engelsk), hvis denne organiserer en turnering med en overtrædelse af betingelserne for officiel støtte, som ikke kan blive rettet ved kommunikation til arrangøren, efter turneringen ender. Hvis en bruger er underlagt tilsyn, bliver brugerens næste turnering grundigt gransket, både mens den bliver afviklet og efter den er afsluttet. Mindre mangler, som ellers bare ville have været løst ved kontakt til arrangøren per email, vil forlænge tilsynsperioden. Betydelige overtrædelser af betingelserne for officiel støtte vil føre til en arrangørkarantæne eller mere indgribende straf efter turneringskomitéens skøn.
Arrangørtilsyn kan ophæves ved at organisere en turnering med ingen overtrædelser af betingelserne for officiel støtte overhovedet, inklusive mindre problemer, der ville kræve en mail til arrangøren for at fikse. Eksempler inkluderer:
Brugere, hvis turneringer konstant har mindre problemer, som kræver mails fra komitéen for at rette, forbliver under tilsyn på ubestemt tid. Brugere, som overhovedet ikke prøver at forbedre kvaliteten af deres turneringer, mens de er underlagt tilsyn, kan pålægges hårdere straffe i komitéens skøn. Arrangørtilsyn ophæves ikke automatisk.
Hvis en bruger får en mere indgribende straf, som for eksempel en medhjælperkarantæne, bortfalder deres arrangørtilsyn, når denne straf bliver ophævet.
En arrangørkarantæne (hosting ban på engelsk) forhindrer en bruger i at være den ledende organisator eller arrangør i en officielt støttet turnering; dog kan brugeren hjælpe på andre måder, hvis de ikke involverer organisation.
Turneringskomitéen har retten til at pålægge en bruger arrangørkarantæne i stedet for at underlægge dem tilsyn i tilfælde af grove overtrædelser af betingelserne for officiel støtte, især hvis overtrædelserne kunne have påvirket turneringens kompetitive integritet.
En medhjælperkarantæne (staffing ban på engelsk) forhindrer en bruger i at hjælpe til i officielt støttede turneringer, med undtagelse af at streame, kommentere, og designe grafik.
Der kan klages over turneringssanktioner, som har blevet pålagt en bruger på andre måder end de almindelige anmodningsbetingelser, indenfor en 72-timers frist, før sanktionen træder i kraft. Efter denne frist udløber, er det ikke muligt at klage over turneringssanktioner, med undtagelse af tidsubestemte turneringskarantæner.
Brugere kan anmode om ophævelse af en tidsubestemt turneringskarantæne, hvis der er gået mindst to år (24 måneder), siden det trådte i kraft. Brugere, der prøver at få en tidsubestemt turneringskarantæne ophævet, forventes at have involveret sig positivt i det bredere osu!-fællesskab, i turneringer eller andetsteds, og at have udvist intet problematisk adfærd i denne periode. Hvis en anmodning nægtes, skal brugeren vente mindst et år (12 måneder) efter datoen for deres sidste anmodning, før de anmoder igen.
Selvom det er muligt at anmode om ophævelse af tidsubestemte turneringskarantæner som beskrevet, skal det understreges, at der forventes betydelige anstrengelser i fællesskabet udenfor at skrive en anmodning for at have nogen realistisk chance for succes. En liste af alle brugere, der har fået deres tidsubestemte turneringskarantæner ophævet efter anmodning, kan findes på dette forumemne.
I sjældne situationer kan kontostøtteholdet i sit eget skøn beslutte sig for at granske individuelle sager og fjerne eller pålægge nødvendige straffe igen for at sikre, at de er konsekvente med lignende sager i fortiden.
En turneringskarantæne på en brugers profil
Tidsubestemte turneringskarantæner og turneringskarantæner, som har blevet pålagt en bruger på andre måder end de almindelige anmodningsbetingelser, er synlige på en brugers profil for hele karantænens varighed, samt for 28 dage efter karantænens udløb. Andre turneringssanktioner (dvs. medhjælperkarantæner, arrangørkarantæner og arrangørtilsyn) er ikke offentligt synlige på denne måde.